Crowd funding i samarbejde med COOP

COOP har lanceret et nyt spændende initiativ - at sætte crowd funding i system. Crowd funding er "det nye sort" indenfor finansiering - et folkets alternativ til traditionel finansiering via f.eks. banker. Konceptet er, at helt almindelige mennesker via nettet tilbydes at investere i projekter og virksomheder, som de tror på - enten i form af et lån med aftalt forrentning eller i form af et bidrag mod en belønning. COOP giver ligenu mulighed for at investere eller bakke op om 17 forskellige projekter - heriblandt Dyrehøj Vingaard. 

Du kickstarter vingårdens nye linje
til produktion af mousserende vine

Vi deltager i funding initiativet med projektet: 'Ny linje til produktion af mousserende vine'. Med nyt udstyr kan vi gøre processen med færdiggørelse af de mousserende vine hurtigere og mere effektiv.

Vi har valgt den model, hvor crowd funderne får en belønning for deres bidrag, det mindste bidrag skal være på 175 kr. -  og det største på 10.000 kr. Vi har sammensat seks pakker omkring temaet mousserende vine. Når du køber en af pakkerne går hele fortjenesten direkte til vores nye projekt 'Ny linje til produktion af mousserende vine'. På den måde er også du med til at bakke os op i vores vision om en fremtid for produktion af mousserende vine af høj kvalitet i vinlandet Danmark.

 

Bliv crowd funder på tre minutter

Interessen for vores projekt er stor, 65 crowd fundere har allerede nu bidraget med over 100.000 kr. Du kan blive crowd funder ved at bruge 3 minutter og dit NemID. Projektperioden varer til den 2. juli.

 

Pressen skrev

Projektet har fået opmærksomhed, bl.a. i Berlingske Business d. 14. juni med placering på forsiden og dobbeltopslag midt i sektionen. Læs artiklen her