Den korte rundvisning på vingården

Turen starter i vinmarkerne hvor vi går ned og står midt imellem rækkerne og ser på den smukke udsigt ud i Storebælt. Her vil vi korte fortælle om årets gang i vinmarken og
bland andet vise hvordan vi beskærer en vinstok.
Smutturen er ca. 200 meter ad en flad og tør jordvej. Turen i marken varer ca. 30 minutter.

Den mageløse udsigt
over Storebælt

Turen går ned over de sydvendte skråninger igennem vinmarken, og videre op på de fredede volde der ligger ned mod Kalundborg fjord, her bliver der tid til at stoppe og få vejret, medens vi nyder den fantastiske udsigt over Storebælt mod Fyn. Voldene er et fantastisk syn, når alt står i fuldt flor med mange små og sjældne fredede blomster og urter.

Arbejdet i vineriet

Tilbage på vingården fortsætter turen ind i vineriet. Her bliver I ført dybere ind i de facinerende metoder, vi bruger, når vi gærer mosten til vores præmierede RÖS vine i de store gæringstanke, smager, analyserer i laboratoriet og korrigerer vinen til perfektion før den endelig lagres.

Ikke alt ender som vin,
en del bliver til
velsmagende spiritus

Turens næstsidste punkt er vores destilleri, der i sandhed er en historie for sig. Her fra dette fantastisk smukke kobberapparat, kommer de ædle dråber vi alle kender så godt, men hvordan bliver de egentlig skabt? Det er en spændende historie der starter i Persien for tusind år siden og fortsætter her på Røsnæs.

Smutturens afslutning,
her skal I nyde resultatet af vores arbejde

Vi slutter smutturen af med et glas velfortjent kølig RÖS hvidvin eller rose efter eget valg. Det betyder meget for os at vinen smages og opleves og det er gerne her at alle spørgsmålene kommer frem.

Smutturen tager ca. 1 time og koster kr. 95 .- pr gæst.

Picnic i det grønne

Det er muligt at spise medbragt mad i gården eller ude i vinmarken med udsigt udover fjorden, efter rundvisningen.

Rundvisninger for grupper


Tid, rækkefølge på rundturen og ekstra indslag kan sagtens arrangeres.
Der er gode parkeringsforhold for op til flere busser af gangen.