Kalundborg Revy 2018

Spilledatoer
 

Præmieren bliver spillet torsdag d. 8. marts. Der er planlagt ialt 9 forestillinger over tre weekender.

 

8., 9., og 10. marts

15., 16., 17. marts

22., 23., og 24. marts

 

Større grupper over 20 personer kan allerede nu booke pladser.

Kontakt Betina 50823713 eller betina@dyrehojgaard.dk

 

 

 
Sjællandske Medier skrev om revyen i 2017:

 

Kalundborg Revyen kom i weekenden flot fra start i nye omgivelser på Dyrehøj Vingård på Røsnæs.

- I mandags lignede det at vi var på vej mod den helt store katastrofe. Vi klovnede rundt på scenen og ingen kunne deres linjer. Men det er fordelen ved at vi er et sammentømret hold af erfarne revyfolk, for i løbet af ugen faldt tingene stillede og roligt på plads, og til præmieren i torsdags sad den bare i skabet, fortæller Steen Langtved, der er instruktør på årets udgave af Kalundborg Revyen.

Revyfolkene er begejstrede for de nye omgivelser og muligheder på vingården.

- Vi har mere plads, så det giver også flere muligheder. For eksempel kan vi i år bruge en røgmaskine. Det var aldrig gået godt hos Star Bowl. Lys og lyd fungerer fantastisk herude, og så er vi blevet fantastisk godt modtaget af Tom og Betina. Der er ikke det som ikke kan lade sig gøre, siger formand for Kalundborg Revyen Carsten Persson.

- Vi har ikke fået lov til at grave en orkestergrav, men ellers er alt muligt, indskyder Steen Langtved.

Publikum har da også taget godt imod de nye omgivelser, selvom der for nogle er lidt længere at køre. Således var alt udsolgt til forestillingerne både fredag og lørdag.

På Dyrehøj Vingård har man gjort sit yderste for at skabe en god oplevelse for gæsterne.

- Vi lukker ikke mere end 80 ind. Det skal være en god oplevelse at være her. Vi har i forvejen et samarbejde med restauranten Suri i Holbæk, derfor var det oplagt, at få dem til at stå for maden til de besøgende. Drikkevarerne dem står vi selvfølgeligt selv for, siger vinbonde Tom Christensen, der allerede nu godt tør love, at man på Dyrehøj Vingård gerne ser revyen tilbage til næste år.