Vinbonden
med de store visioner

Dyrehøj Vingaard ejes af Tom Christensen. Tom har altid været landmand og har været vant til årets gang i marken, mange ansatte og mange bolde i luften. Derfor var der heller ikke langt fra tanke til handling, da en af naboerne nævnte, at "du har Danmarks bedste placering til vindyrkning".


Beslutningen blev taget, Danmarks største vingård skal ligge på Røsnæs.

Visionen

Det var klart fra starten, at kvaliteten i vinen var alfa og omega, så derfor er produktionen anlagt i en størrelse der kan tiltrække professionelle interessenter og ikke mindst en dygtig veluddannet vinmager og en viticulturist. Tom har en vision omkring sin egen vingård, men også omkring dansk vin. "Der skal laves topvine, der har internationalt niveau. Vi ved, at dansk frugt er formidabelt og nu hvor man har fremavlet nogle vindruesorter der både kan modne, men som også smager godt, så må grundlaget være lagt".

Det kan ikke lade sig gøre uden vennerne

Humøret er altid højt og et stort netværk er tilknyttet Dyrehøj Vingård. "Det kunne ikke lade sig gøre og ville ikke være lige så sjovt, hvis ikke vi havde alle de venner der kommer og hjælper os". Kaffemaskinen er altid klar og alle detaljer bliver livligt diskuteret ved bordet. "Det er meget rørende, hvordan lokalsamfundet og netværket har taget projektet til sig. Det giver en gejst og en tro på at vi nok skal være her mange år fremover."

Følg udviklingen på vingården

Tom mener at stilstand er tilbagegang. Han arbejder altid med nye projekter og ideer. Vi skriver løbende i vores nyhedsbrev om de nye tiltag og ideer. I nyhedsbrevet kommer der også tilbud på "en primeur" udgivelser af fx. den mousserende vin og rom.