Tanker om høsten

Høsten nærmer sig

Der er fuld gang på farveskiftet i vinmarkerne, og den står flot som aldrig før. Blomstringen gik fint og bladvæggen blev sat i et rasende tempo. Vi var nød til at give den den gas i vinmarkerne. De fem fastansatte og de mange frivillige knoklede igennem for overhovedet at kunne følge med tilvæksten. Nu er vi nået frem til farveskiftet, så kan vi for alvor begynde at se høsten nærme sig.

Hvad med de gode år
og hvad med de dårlige

Vi får tit spørgsmålet om de gode og de dårlige år. Hvad gør I i de dårlige år? Forklaringen er, at valget af hvilke vine vi vil eller kan lave, er betinget af  kvaliteten på de druer der kommer ind i vineriet. I 2017 hvor blomstringen var fin, men sommeren udeblev, blev saften i druerne modne, men drueskallerne kunne ikke bruges, Det betød at i 2017 kunne vi lave vores almindelige hvidvin, rosé og mousserende vine, men rødvin, hedvin, hvor man bruger skallerne – det kunne det ikke blive til.

 

I 2018 bliver det forhåbentligt sådan, at vi kan vælge, at skabe de vine som vi ønsker. Vi håber, at kunne høste druerne når de netop er optimale til de varianter som vi ønsker. Til de mousserende vine ønsker vi ikke alt for meget sukker, men godt med syre. Til de almindelige hvidvine og roséer, ønsker vi at lande vinen på 11-12%vol, og  med en behagelig syre. Alle solskinsdagene giver os mulighed for at lave dessertvin – med eller uden botrytis, det er ædelråd, og et par fade rødvin og hedvin skal der nok også komme i kælderen.

 

Vi har netop flasket RÖS Cabernet Cantor 2016, RÖS Vintage Cab. Cantor 2016 og RÖS Vintage Leon Millot 2016.