Hvidvine

Dansk hvidvin kan være tørt, frisk og sprød eller fyldigt, frugtigt og cremet. Dansk hvidvin viser det kolde klimas bedste egensskaber og det egnspræget som dansk vin er kendt for. Druerne på Dyrehøj Vingaard er dyrket økologisk på kalkholdige skrænter i vinlandet Røsnæs.


Druer til dansk hvidvin

Solaris

Vintype: Fyldig, meget kraftig, ekstraktrig, frugtig, indlejret syre. Planten har den kraftigste vækst af de sorter vi har i vinmarken. Den bryder med mange knopper og vokser hurtigt og tidligt. Klaserne er flotte og ikke for kompakte. God sygdomsresistens. Ca. 1/3 af vingården er Solaris.

Muscaris

Vintype: intensiv bouquet, muskat, røgede noter, kraftig-fyldig med intensiv syre. En meget nem plante at arbejde med i vinmarken. Væksten er ikke så voldsom som Solaris, men den har flotte store blade. Klaserne er mellemstore og druerne sidder pænt i klasen. På Dyrehøj Vingården bruges denne drue mousserende vine og dessertvine.

Johanniter

Vintype: kraftig, frugtig, neutral til Riesling-ligende bouquet, moden/balanceret syre. En moderat vækst og god sygdomsresistens. Klaserne er lidt aflange og en anelse kompakte. Udbyttet er fint og det er generelt en nem sort. Udfordringen er det relativt sene modningstidspunkt. Druen bruges til både hvidvin og mousserende vin.

Souvignir Gris

I vinmarken er det en fantastisk deciplineret plante at arbejde med, da den gror lige op-ned og ikke så voldsomt som fx. Solaris. Visuelt er det meget charmerende når druerne skifter farve fra grøn til grå. Sundheden er i top og det er en sort, som vi forventer at udvide med i fremtiden. Bruges i gode år til en orangevin, ellers til klassisk hvidvin.

Pinot Noir, Spätburgunder, Blå Burgunder

Vintype: karakteristisk Pinot Noir (Bourgogne) med en smule mere farve - trøffel, violer, jordbær, mandel og kirsebær aromaer Fantastisk til mousserende vine og hvidvin i vores klima. Pinot Noir er den vanskligste drue af alle, men det er ogå den mest fascinerende. Hvis den får lov at modne i et roligt tempo uden for meget varme, udvikler den et unik smagsspektrum. I vinmarken har vi en del forskellige kloner der varierer en del i vækst, klasesamsætning og modning. Det gælder for dem alle,at man skal være mere opmærksom på svampe og mangelsygdomme end på andre sorter. Primært til mousserende vine.