RÖS vandt både guld og sølv ved International Organic Wine Award. 289 vinproducenter fra 28 lande deltog med over 1.000 vine

I fredags fik vi en rigtig dejlig mail fra PIWI Wine Award, den startede således:
 
"Dear participants,
thank you very much for entering your wines to the International PIWI Wine Award 2019 and congratulations to your success!"


Vi er rigtig stolte over at vores dessertvine RÖS Solaris Prestige og RÖS Solaris & Muscaris har vundet guld, hvidvinene RÖS Souvignier Gris Reserve samt RÖS Solaris Reserve har vundet sølv og sidst men ikke mindst blev vores mousserende RÖS Pinot Noir også hædret med en sølvmedalje i den store international konkurrence PIWI Wine Award. Konkurrencen finder sted hvert år i Tyskland og beskæftiger sig udelukkende med de vinsorter der er specielt  udviklet til at være svamperesistente, kaldet PIWI sorter (pilzwiderstandsfähige Rebsorten). Alle de vinstokke vi har sat på Dyrehøjs vinmarker er PIWI-sorter. Vinmarkerne tæller nu over 30.000 vinstokke på ca. 9 ha. Solaris dækker ¾ af arealet.

Bedømmelsen sker ikke kun ved blindsmagning

I korte træk foregår konkurrencen på følgende måde: Vi giver juryen al den information vi har om klima, jordbund, druernes beskaffenhed ved høst, processen i vineriet og ikke mindst vores intentioner med vinen.
Dommerpanelet ser på, dufter til og smager vinen. Først bedømmes kvaliteten af de høstede druer, på baggrund af de data vi har oplyst. Derefter bedømmes håndværket i vinkælderen. Panelet laver til slut en individuel beskrivelse af vinen som deles med vinmageren. Det har en uvurderlig betydning for os som vinmagere at modtage kommentarene fra panelet, og vi bruger dem aktivt til at forbedre vores metoder yderligere.

I skemaerne herunder kan man se den kvantitative beskrivelse, altså hvor lidt eller hvor meget af en given egenskab som vinen besidder. Til højre udmønter det sig i en karakter.

Det er ikke normalt, at man i en vinkonkurrence får respons fra dommerne, medmindre man har vundet. Ved deltagelse i PIWI Wine Awarden får alle de indsendte vine respons fra dommerpanelet. Udover den udførlige smagebeskrivelse, kan alle deltagere ringe til overdommeren og drøfte resultatet. Hvorfor dømte de som de gjorde? Hvad synes panelet, at vi skal gøre anderledes i næste årgang? Alt sammen bliver til inputs, som kan bruges til at blive dygtigere af. Dét er meget mere værd end et papirdiplom i ramme på væggen.

Vi har deltaget gennem flere år og er rigtige glade for de resultater, og den feedback vi har modtaget. Vi har forstået at tage den til os, og det blev i år honoreret med to guldmedaljer og tre sølvmedaljer.

 

RÖS Solaris Prestige 2018
Guld 91 point

Klaser med ædelråd blev udvalgt og håndplukket for at opnå maksimal sukkerindhold, ca. 130 grader oeschel. Efter afstilkning blev druerne straks presset yderst nænsomt i et fem timers champagneprogram. Efter klaring blev mosten gæret i en ståltank ved lav temperatur .Gærngen blev stoppet da der var mere end 150g. restsukker per liter tilbage.

Botrytis - eller ædelråd - vælder op af glasset med duft af både honning og citronmarmelade. Som bund ligger den karakteristiske solaris hyldeblomstduft.

Denne meget søde dessertvin anbefales til blåskimmel, foie gras og frugtdesserter.

Druesammensætning: 100% Solaris
Alkohol: 7,85 %
Total syre: 7,5 g/l
Restsukker: 152 g/l
Indhold: 37,5 cl.
Køb vores Solaris Prestige 2018 i webshoppen

RÖS Solaris & Muscaris 2018
Guld 93 point

Druerne fra begge sorter blev plukket samtidigt, afstilket hver for sig, men gæret sammen. Gæret ved lav temperatur i ståltank. Gæringen blev stoppet og efterlod en frisk mængde restsukker.

Sødmen fra solaris og den aromatiske duft fra muscaris danner denne vin. Masser af blomster sammen med noter af citron, lime og hyldeblomst. En god mængde sukker gør denne vin god til milde oste, nødder, hvid chokolade eller et glas på terrassen.

Druesammensætning:100% Solaris
Alkohol: 7,85 %
Total syre: 7,5 g/l
Restsukker: 152 g/l
Indhold: 37,5 cl.

Køb vores Solaris & Muscaris 2018 i webshoppen

 

RÖS Souvignier Gris Reserve 2018
Sølv 85 point

Druerne er høstet i hånden, derefter afstilket og macereret i 6 timer. efter en blid presning af druerne er juicen sat til klaring. Gæring er startet med en gærtype der fremmer glycerol indholdet for at frembringe en mere blød fornemmelse af vinen i munden. Vinen er derefter malolaktisk gæret, modnet filteret og flasket. Duft af grape, æbler og pære vælder op af glasset med et lille twist af popcorn. Mundfornemmelsen er meget behagelig og rund.

Duft af grape, æbler og pære vælder op af glasset med et lille twist af popcorn. Mundfornemmelsen er meget behagelig og rund.

Vinen anbefales til frisk frugt, Indiske- eller thai curryretter. Kan også nydes afkølet på terrassen.

Alkohol: 12,00 %
Total syre: 4,70 g/l
Restsukker: 14,6 g/l
Indhold: 75 cl.
Køb vores Souvignier Gris 2018 i webshoppen

 

RÖS Solaris Reserve 2018
Sølv 89 point

Druerne blev udvalgt og håndplukket. Macereret i 2 timer, hvorefter de blev presset blidt og gæret ved lav temperatur. Den meget karakteristiske duft og smag af hyldeblomst med en kant af ananas er kendetegnene for denne tørre solarisvin. Den friske syre danner rygraden sammen med alkoholen og den fyldige smag fuldender vinen. Denne vin viser egnspræget af Røsnæs til fulde.Vi anbefaler denne vin til aperitif, lyst kød, mager fisk, ost, pasta og salat.

Druesammensætning:100 % Solaris

Alkohol: 13,5%

Total syre: 5,6 g/l

Restsukker: 0,0 g/l

Indhold: 75 cl.

Køb vores RÖS Solaris 2018 i webshoppen

 

 

RÖS Pinot Noir 2016
Sølv 89 point

Flot og intens løgskalsfarve med orange skær. Meget aromatisk intens næse med sødmefuld rød bærfrugt. Pæn mineralitet, god styrke og dejlig renhed med lidt orangeskalskrydderi og tiltalende bitterstoffer. Saftig og rigeligt sødmefuld smag for en brut-type. Intens og ganske bred frugt med eksotisk, parfumeret karakter, behersket frugtsyre og god renhed. Umiddelbart charmerende aperitifvin med veludviklet personlighed og frugten i fokus samt et generelt sødmefuldt præg.

Alkohol: 12,00 %
Total syre: 5,4 g/l
Restsukker: 8,00 g/l
Indhold: 75 cl.
Køb vores mousserende Pinot Noir 2016 i webshoppen

International Organic Wine Award 2019

Kvalitetskonkurrence for vine skabt på svamperesistente vinstokke. Rekorddeltagelse med 289 vinproducenter fra 28 lande der deltog med over 1.000 vine

Store temperaturudsving, lange perioder med tørke eller overdreven nedbør. I disse tider med turbulente klimaforhold beviser svamperesistente vinsorter eller PIWI-sorter som de nye sorter også kaldes, at med disse robuste druesorter bliver der skabt skabt flere og flere højkvalitetsvine. Det kunne smagepanelet ved den 9. International Organic Wine Award overbevise sig om i deres smagning over to dage, hvor panelet bedømte de over tusind deltagende vine fra 28 lande.

Røde og hvide druer udviser store forskelle

Smageleder Martin Darting siger om resultaterne af smagningen: ”Også PIWI-sorterne ligger under for indflydelse af klimaforandringerne. Hovedbudskabet er dog, at planterne trodser selv det hårdeste infektionstryk – uanset om det er nok så fugtigt, vådt, koldt eller varmt. Skulle de blive angrebet, har det kun minmal indvirkning på druekvaliteten, da de som regel selv er i stand til at kompensere for den negative indflydelse.”

For smagerne var det bemærkelsesværdigt, at de hvide sorters kvalitetsniveau var overlegent. De blev præsenteret for hvide vine i høj kvalitet med stor mineralitet, hvad enten de var skabt i en reduktiv eller oxidativ stil.

Syren, som giver friskhed, karakter og tæthed hos de hvide sorter, var undertiden problematisk blandt de røde. Juryen henførte de høje syretal og ofte umodne tanniner til den manglende modningstemperaturer.

"For dem, der stadig er kritikere af PlWI-sorter: ingen af prøverne viste hybridtegn eller foxnoter. Dem, der stædigt hævder dette, bliver modbevist af den imponerende kvalitetsforøgelse. "

Den internationale PlWI Wine Award

Den berømte kvalitetskonkurrence, der blev startet af PlWI International og organiseres af WINE System AG, baserer sig på den internationalt anerkendte smagemetode PAR.

På grund af den analytiske og differentierede tilgang hos de specialuddannede PAR-prøvesmagere bliver alle aspekter af vinfremstillingen og de klimatiske forhold inkluderet i evalueringen af vinene. Resultaterne er derfor objektive, forståelige og ikke mindst anvendelige for producenten. Især i produktionsåret 2017, hvor der var massive svampeangreb på de konventionelle sorter, kunne PlWI vinproducenterne agere meget mere afslappet og økologisk i vinmarkerne.

Fakta mod fordomme

For at imødegå en vis berøringsangst fra producenter, forhandlere og konsumenter med fakta, anvendes den anerkendte PAR metode ved smagningen til den internationale Piwi Wine Award. Metoden er kendt for at være særlig gennemsigtig og sporbar.

De indleverede PIWI-vine forudsætter fuldstændigt dokumentation med hensyn til ingredienser, vinificering og dyrkningsforhold. I bedømmelsen indgår også vinenes oprindelse, form og formål. Hver vin bliver  individuelt vurderet af et hold på tre certificerede PAR-smagsdommere, og modtager en evaluering af håndværket og den sensoriske kvalitet, dermed får producenten et værdifuldt arbejdsredskab til kvalitetsstyring af vingården.

For forbrugeren betyder det, at PAR-juryens bedømmelse er en pålidelig og objektiv vurdering uafhængig af smagernes smagsnormer eller personlige smag. På baggrund af analysen er forhandlerne også istand til at levere målrettet og kompetent information.

Bedømmelsen efter PAR®

Takket være gennemsigtigheden i det internationalt anerkendte sensoriske testsystem PAR får hver indleveret PlWI vin en forståelig og objektiv dokumentation af vinens sensoriske og ønologiske egenskaber. Der vil derfor altid blive vurderet i forhold til den enkelte vins egenart og stil. PAR-metoden gør det muligt for den kvalificerede jury af ønologer, IHK certificerede sommelierer og vineksperter at bedømme hver vin neutralt og personlige præferencer eller forudfattede opfattelser med hensyn til "god smag" udelukkes fra vurderingen. I forbindelse med moderne ønologi er nye, internationale vinstile anerkendt og accepteret såvel som traditionelt producerede vine. Udover  den opmærksomhed som vinprisen giver værdsætter mange vinavlere den indsigtsmæssige analyse, der ligger til grund for PAR-vurderingen. Den viser nøjagtigt hvilke kriterier, der førte til det respektive resultat og giver værdifulde oplysninger til  kvalitetsstyringen. Systemet garanterer en objektiv evaluering i 100-punktsordningen, der er baseret på en forståelig dokumentation.

I PIWI-vine gemmer der sig ikke kun potentialet for højkvalitets og sensorisk attraktive vine, men de er også et modsvar på de klimatiske og økologiske udfordringer for vindyrkning i fremtiden, det er mange vinproducenter i dag enige om. Fordi de er resistente over for klimaændringernes luner, gør de det muligt at reducere plantebeskyttelsesforanstaltningerne og de er med til at beskytte jordbunden i vinmarken mod unødig traktorkørsel der komprimerer jorden. Fordi de nye druesorter ofte er mere produktive end mange af de traditionelle sorter, er det også nødvendigt med foranstaltninger til forbedring af  kvaliteten i vinmarken for at kunne fremstille individuelle vine af højeste kvalitet. Som vinkonkurrencerne i de seneste år har vist, er PIWI'erne og deres producenter trådt ud af barneskoene og den tid, hvor kvaliteten har lidt under de højere udbytter, er man for længst vokset fra, takket være det omhyggelige arbejde i vinmark og kælder. De skaber nu store vine ligesom deres etablerede forfædre.

For yderligere information,

om PIWI Wine Award er du velkommen til at kontakte Betina Newberry på til. 5082 3713 eller mail betina@dyrehojgaard.dk