Vingårdens smukke bygninger, stemningen og den smukke natur skaber rammerne om festen

Lej lokaler eller lad vores dygtige personale udforme et mindeværdigt arrangement, hvor dagen naturligvis vil tage udgangspunkt i Deres ønsker.

Festsalen

Salen er vores største lokale, og det fremstår lyst og moderne med god belysning, højt til loftet, god akustik og ovenlys vinduer.

Salen er 140 m2 og kan rumme 150 personer når der er dækket op til spisning.

Ideelt til foredrag og fortællinger da der er lærrede med projekter.

Bar og mindre køleskal, gode toilet forhold, samt anretter køkken.

Til lokalet hører der et stort grønt område til, og der udsigt til vores hyggelige gårdsplads, hvor der er mulighed for at sidde og nyde vejret og omgivelserne.

Musik højtaler er til rådighed med tilkobling af egen afspille enhed (telefon/tablet).

 

Hemsen over festsalen

Hyggeligt hjørnerepos, der ligger i forbindelse med festsalen. Her er der mulighed for at trække sig tilbage og slappe af med et slag bordfodbold eller airhockey, eller man kan læne sig tilbage med sin smartphone eller tablet og gøre brug af vores gratis wifi. 

Vinmarkerne og boldbanen

I vinmarken er der plads til de store tanker og store bevægelser. Den bliver ofte brugt til Walk and Talk-møder, hvor dagsordenen er delt ud over alle hjørner af vinmarken. 

På boldbanen er der plads til teambuilding i større eller mindre skala.

Ring og hør nærmere om, hvordan I kan få passet udendørsarealerne ind i jeres møde. Vi kombinerer gerne vores erfaringer og historie ind i jeres program.

           

Stuehuset

Den smukke havestue er oplagt til mindre selskaber. Det er et dejligt lyst rum med lyse trægulve, stort vinduesparti og udgang til balkonen, hvor der er udsigt over haven og de smukke vinstokke.

Lokalet kan rumme ca 20 personer, og lokale kunstnere udstiller løbene deres malerier i Havestuen.

 

Stue nord og syd

Lyst rum med plads op til 10 personer – oplagt til mindre møder og gruppearbejde.

I lokalet udstiller lokale kunstnere deres malerier.

 

Folkestuen

I den gamle grønne spisestue er der mulighed for at nyde en frokost ved husets oprindelige bænk og spisebord. Rummet emmer af hygge og man kan mærke den gamle gårds historie hvilket giver en fantastisk stemning. 

 

Vinkælderen

Helt speciel oplevelse! Vinbondens største hobbyrum gemmer på et stort og spændende udvalg af vine, i rustikke omgivelser med blottede murstensvægge, træfade og hvælvede lofter. Et dejligt lokale med fantastiske rustikke detaljer, som kan bruges til vinsmagning for mindre grupper, som ønsker en helt særlig atmosfære.