Dyrehøj Vingaard ligger på det solrige Røsnæs ved Kalundborg og er Danmarks største vingård med over 50 000 planter. De første planter blev sat i 2008. De kalkholdige, solrige skrænter og det kølige klima live ved Kalundborg fjord, giver et fantastisk grundlag for at dyrke druer. I vinkælderen bliver Dyrehøj kvalitets vine skabt af vinkyperen og hele teamet bag vingården.
Hvorfor RÖS?
Al vin og spiritus fra Dyrehøj Vingaard markedsføres på nuværende tidspunk under navnet RÖS. Men med ny eger, kommer der nok snart nogle opdateringer. RÖS henviser kort og præcist til vinmarkernes og vineriets unikke geografiske beliggenhed på Røsnæs, og logoet signalerer i sin form, at det vi tilstræber er den højeste håndværksmæssige kvalitet der kan opnåes.
Når du køber Dyrehøj vine og produkter, så ved du, at der er gjort den højeste indsats for at du får en smagsoplevelse, du gerne vil vende tilbage til, og som gør os stolte omkring dansk kvalitetsvin.
Druerne
Druesorterne på markerne er fordelt på 6 hvidvinssorter og13 forskellige rødvinssorter. De hvide druer er hovedsageligt Solaris, Muscaris, Johanniter og Souvignier Gris samt en lille mængde af Helios.
Hovedvægten af røde druer er Cabernet Cantor, Spätburgunder, Cabernet Cortis, Monarch, Leon Millot og Rondo. Af mindre mængde har vi Regent, Cabernet Carol, Bolero, Frühburgunder og Castel.
Klimaet
Klimaet på Røsnæs hører til det tørreste og mest solrige i Danmark. I gennemsnit falder der 20% mindre nedbør per år i forhold til lands gennemsnittet )kun 523 mm mod 664 mm). .Typisk ligger Røsnæs på ca. 200 solskinstimer over landsgennemsnittet hvert år.
Røsnæs
Røsnæshalvøen blev dannet i den sidste istid, og er skabt af sand, grus, ler og sten. Røsnæs er den østlige del af en randmoræne, der fortsætter undersøisk til nordspidsen af Fyn. De kalkholdige overdrev på Røsnæs er unikke og har været fredet siden 1924 - en af Danmarks første naturfredninger som stammer helt tilbage fra urtiden. Volden, der ligger mellem Dyrehøjs marker og fjorden, er et af de fredede arealer.
Følg med i årets gang på Vingården
I vores nyhedsbreve beskriver vi vores hverdag. Når solen skinner på en vinterdag, når skuddene begynder at vise sig, når traktoren er kørt i stykker, når vi smager på vinen i tanken og alle mulige andre interessante hændelser der er hverdag for os og interessante for dig. Vi giver dig også først-til-mølle fordele ved arrangementer og særlige tilbud.