Her er de seks RÖS vine, der fik tilkendt guldmedalje ved den store PIWI Wine Award i Tyskland. Du kan købe en kasse med de seks guldvindere i vores webshop.
Resultaterne fra Piwi Wine Award 2023 er tikket ind,
og det blev til syv medaljer til Dyrehøj Vingaard
Piwi Wine Award konkurrencen finder sted i Tyskland med 250 vine fra vingårde fra 10 lande. Dommerpanelet er certificerede professionelle smagere, der kan smage om vi kan vores håndværk.
Vi er særligt glade for, at vores vine har opnået flotte resultater over en bred kam. Det er ikke kun én vin, men hele syv vine, der har opnået en medalje, hvoraf seks af de syv er af guld.
Her er vindervinene:
RÖS Souvignier Gris 2022, i kategorien hvidvin, guld 95p
RÖS Muscaris 2022, i kategorien: hvidvin, guld 95p
RÖS Solaris 2022, i kategorien: hvidvin, guld 94p
RÖS Solaris 2022 Bjørnstrup, i kategorien: hvidvin, guld 92p
RÖS Johanniter 2022, i kategorien: hvidvin, guld 90p
RÖS Cabernet Cortis 2022, i kategorien: rosé; guld 90p
RÖS Solaris 2022 Jættehøj, i kategorien: hvidvin, sølv 89p
Køb en guldkasse,
med de seks guldvindere fra Dyrehøj Vingaard i vores webshop
Dommerne fremhæver tendenserne fra de nye nordiske vinproducenter
“The PIWI WINE AWARD INTERNATIONAL in autumn 2023 surprised the WINE SYSTEM jury with a significant increase of the average and a lot of quality from the northern newcomer countries of European viticulture. The jury sees one reason for the general upward trend in the combination of oenological courage and expertise: Old standards have been adopted in many cases. They are making way for new styles in the service of quality – and for PIWIs, where expertise is growing year by year”.
Kvaliteten skal veje tungere end vaner
Juryen bemærkede også at international vindyrkningen og arbejdet i vinerierne forandrer sig. Kvaliteten bør altid veje tungere end vaner, derfor får flere og flere vingårde også øje på, at de skiftende omstændigheder kan give nye vinstile.
På Dyrehøj Vingaard er det jo netop det, vi har arbejdet med siden starten i 2008. At finde ind til kernen af hvordan Røsnæs smager, uden at prøve at kopiere det ”de andre” gør. Vi gør brug af de nyeste druesorter der kan dyrkes i det kølige klima og som samtidig er svamperesistente. Vi har også arbejdet meget med at bringe druernes egen sortskarakter til udtryk og forfinet det årgang efter årgang.
Vi har samlet alle vores vindervine igennem årene på en liste her. Når du besøger vinbaren på Røsnæs, så kan du se en del af certifikaterne hænge i lokalet bag vindispenserne.
Bedømmelsen sker ikke ved blindsmagning
I korte træk foregår konkurrencen på følgende måde: vi giver juryen al den information vi har om klima, jordbund, druernes beskaffenhed ved høst, processen i vineriet og ikke mindst vores intentioner med vinen.
Dommerpanelet ser på, dufter til og smager vinen. Først bedømmes kvaliteten af de høstede druer, på baggrund af de data vi har oplyst. Derefter bedømmes håndværket i vinkælderen. Panelet laver til slut en individuel beskrivelse af vinen som deles med vinmageren. Det har en uvurderlig betydning for os som vinmagere at modtage kommentarene fra panelet, og vi bruger dem aktivt til at forbedre vores metoder yderligere.
I skemaet kan man se den kvantitative beskrivelse, altså hvor lidt eller hvor meget af en given egenskab som vinen besidder. Til højre udmønter det sig i en karakter - i dette tilfælde en guldmedalje.
Det er ikke normalt, at man i en vinkonkurrence får respons fra dommerne, medmindre man har vundet. Ved deltagelse i PIWI Wine Awarden får alle de indsendte vine respons fra dommerpanelet. Udover den udførlige smagebeskrivelse, kan alle deltagere ringe til overdommeren og drøfte resultatet. Hvorfor dømte de som de gjorde? Hvad synes panelet, at vi skal gøre anderledes i næste årgang. Alt sammen bliver til inputs, som kan bruges til at blive dygtigere af. Dét er meget mere værd end et papirdiplom i ramme på væggen.
Vi har deltaget gennem flere år og er rigtige glade for de resultater, og den feedback vi har modtaget. Vi har forstået at tage den til os, og det blev i år honoreret med seks guldmedaljer og en sølvmedalje.
Se bedømmelserne
Du kan se bedømmelsen af de enkelte vine der modtog guld under de enkelte flasker her
Den internationale PlWI Wine Award
Den berømte kvalitetskonkurrence, der blev startet af PlWI International og organiseres af WINE System AG, baserer sig på den internationalt anerkendte smagemetode PAR.
På grund af den analytiske og differentierede tilgang hos de specialuddannede PAR-prøvesmagere bliver alle aspekter af vinfremstillingen og de klimatiske forhold inkluderet i evalueringen af vinene. Resultaterne er derfor objektive, forståelige og ikke mindst anvendelige for producenten. Især i produktionsåret 2017, hvor der var massive svampeangreb på de konventionelle sorter, kunne PlWI vinproducenterne agere meget mere afslappet og økologisk i vinmarkerne.
Fakta mod fordomme
For at imødegå en vis berøringsangst fra producenter, forhandlere og konsumenter med fakta, anvendes den anerkendte PAR metode ved smagningen til den internationale Piwi Wine Award. Metoden er kendt for at være særlig gennemsigtig og sporbar.
De indleverede PIWI-vine forudsætter fuldstændigt dokumentation med hensyn til ingredienser, vinificering og dyrkningsforhold. I bedømmelsen indgår også vinenes oprindelse, form og formål. Hver vin bliver individuelt vurderet af et hold på tre certificerede PAR-smagsdommere, og modtager en evaluering af håndværket og den sensoriske kvalitet, dermed får producenten et værdifuldt arbejdsredskab til kvalitetsstyring af vingården.
For forbrugeren betyder det, at PAR-juryens bedømmelse er en pålidelig og objektiv vurdering uafhængig af smagernes smagsnormer eller personlige smag. På baggrund af analysen er forhandlerne også istand til at levere målrettet og kompetent information.
Bedømmelsen efter PAR®
Takket være gennemsigtigheden i det internationalt anerkendte sensoriske testsystem PAR får hver indleveret PlWI vin en forståelig og objektiv dokumentation af vinens sensoriske og ønologiske egenskaber. Der vil derfor altid blive vurderet i forhold til den enkelte vins egenart og stil. PAR-metoden gør det muligt for den kvalificerede jury af ønologer, IHK certificerede sommelierer og vineksperter at bedømme hver vin neutralt og personlige præferencer eller forudfattede opfattelser med hensyn til "god smag" udelukkes fra vurderingen. I forbindelse med moderne ønologi er nye, internationale vinstile anerkendt og accepteret såvel som traditionelt producerede vine. Udover den opmærksomhed som vinprisen giver værdsætter mange vinavlere den indsigtsmæssige analyse, der ligger til grund for PAR-vurderingen. Den viser nøjagtigt hvilke kriterier, der førte til det respektive resultat og giver værdifulde oplysninger til kvalitetsstyringen. Systemet garanterer en objektiv evaluering i 100-punktsordningen, der er baseret på en forståelig dokumentation.
I PIWI-vine gemmer der sig ikke kun potentialet for højkvalitets og sensorisk attraktive vine, men de er også et modsvar på de klimatiske og økologiske udfordringer for vindyrkning i fremtiden, det er mange vinproducenter i dag enige om. Fordi de er resistente over for klimaændringernes luner, gør de det muligt at reducere plantebeskyttelsesforanstaltningerne og de er med til at beskytte jordbunden i vinmarken mod unødig traktorkørsel der komprimerer jorden. Fordi de nye druesorter ofte er mere produktive end mange af de traditionelle sorter, er det også nødvendigt med foranstaltninger til forbedring af kvaliteten i vinmarken for at kunne fremstille individuelle vine af højeste kvalitet. Som vinkonkurrencerne i de seneste år har vist, er PIWI'erne og deres producenter trådt ud af barneskoene og den tid, hvor kvaliteten har lidt under de højere udbytter, er man for længst vokset fra, takket være det omhyggelige arbejde i vinmark og kælder. De skaber nu store vine ligesom deres etablerede forfædre.